LEO Pharma-opkøb på plads

12 november 2009

Købsaftalen mellem LEO Pharma og australsk-amerikanske Peplin Inc. er faldet på plads. Danske LEO Pharma styrker sin position indenfor hudsygdomme.

LEO Pharma i Ballerup har netop fået endnu et datterselskab i USA. I september indgik den danske lægemiddelvirksomhed aftale om køb af det børsnoterede australsk-amerikanske Peplin Inc., en aftale, der netop er blevet godkendt af Peplins aktionærer. Købesummen er 287,5 millioner amerikanske dollars, knap 1½ milliard danske kroner.

Selskabet, der nu afnoteres, står med 45 medarbejdere i USA og Australien bag udviklingen af et lægemiddel til behandling af aktinisk keratose, AK. Sygdommen er et forstadie til hudkræft og er på hastig fremmarch som følge af øget soldyrkning og deraf skadelig eksponering mod solens stråler gennem de seneste årtier.

"Købet er i tråd med vores ambition om at være globalt ledende inden for behandling af dermatologiske sygdomme. De kliniske undersøgelser af Peplins lægemiddelkandidat viser, at vi måske står med en behandling, der giver afgørende fordele i forhold til de muligheder, der findes på markedet i dag. Dermed har det voksende antal patienterne begrundet håb om en hurtig, enkel og effektiv behandling," siger koncernchef Gitte Aabo.

Peplins lægemiddel, der har været under udvikling siden 1998, er netop nu i den sidste og afgørende fase III. Resultaterne forventes i begyndelsen af 2010 og målsætningen er markedsføring af det færdige lægemiddel i begyndelsen af det kommende årti.

LEO Pharma finansierer købet ud af virksomhedens daglige drift.

"Vores resultat for 2009 bliver ikke så pænt som det plejer. Til gengæld vil dette lægemiddel, hvis vi har succes med at udvikle det færdigt, bidrage betydeligt til vores fremtidige salg og indtjening," siger Gitte Aabo.

Ballerup-koncernens seneste datterselskab omfatter operationer i San Francisco i USA og Brisbane i Australien. Sidstnævnte omfatter især udviklingsfunktioner og produktionen af lægemidlet, der er baseret på en speciel art af planten vortemælk, Euphorbia peplus.

Om aktinisk keratose
Aktinisk keratose, AK, er i kraftig vækst som følge af de solferier den vestlige verden begyndte på i 60'erne og 70'erne. Skaderne opstår som følge at overdreven eksponering overfor solen og deraf følgende solskoldninger.

Væksten i AK vurderes af det ansete British Journal of Dermatology at være kraftig: "Non-melanoma skin cancer is the most common cancer in Caucasian populations and is considered to be of epidemic proportions worldwide." Trakatelli et al, British Journal of Dermatology 2007 156 (Suppl. 3), 1–7

Det er især lyshudede mennesker, der risikerer at udvikle sygdommen, og i dag regner man med, at mere end 100 millioner mennesker i EU, USA, Canada og Australien har non-melanoma hudkræft, herunder aktinisk keratose.

Færre end 10 millioner er i behandling, og det estimeres at op til 10 procent af patienterne får decideret cancer i form af spinocellulær carcinom.

Behandlingsformen i dag består primært af kryoterapi (frysebehandling) og, for cirka 25 procent af behandlingernes vedkommende, af medicinsk behandling. Den medicinske behandling er dog meget langvarig – ofte 1-2 måneder – og frysebehandling kan kun behandle diskrete læsioner, og der er ofte tilbagefald. 

Yderligere oplysninger:

Koncernchef, CEO Gitte Aabo
Tlf.: +45 44 94 58 88
 

We use cookies on this website

The cookies help us gain a better understanding of how you use our website; display applications and functionalities, to optimise your website experience, to assign a unique identification number to you, and to help you remember your user ID and password when you return to the website. We also use cookies to generate statistical information.

By continuing to browse our website, you are agreeing to our use of cookies

If you want to know more about our cookie policy and how to avoid and delete cookies click here.